Borgerberedskab
Borgerberedskab
Information til dig som forbruger
Lørdag den 15. juni 2024 meddelte Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen, at alle borgere skal kunne klare sig i tre døgn, hvis Danmark rammes af en krise på nationalt, regionalt, eller lokalt plan.
Derfor sender vi fra Bratskov vand denne information om, hvordan du som forbruger skal forholde dig, hvis vores område blive påvirket af en hændelse.
Hvad kan vandværket?
• Vi kan ved hjælp af nødgeneratoren stadig levere vand til alle forbrugere med reduceret tryk!
• Vandværkets rentvandstank kan indeholde 900 m3 vand, som kan række til ca. 2 døgn ved reduceret tryk og hvis der spares på vandet.
Hvad gør vandvandværket?
• Vandværket opretter vandposter på følgende adresse Bøge Bakke 5 Brovst
• Vandværket opretter ”kontaktcenter” på følgende adresse Fyrrebakken 6 Brovst mellem kl. 10:00 og kl. 16:00. Her kan I henvende jer ved spørgsmål og/eller få generel information, under hændelser.
Hvad er vigtigt, at du som forbruger skal gøre?
• Du skal holde dit vandforbrug nede! Det vil sige, ingen bad og brug af vaske- og opvaskemaskine. Vask op i hånden i stedet for.
• Du kan godt bruge toilettet, men skyld kun ud efter stort toiletbesøg.
Vær opmærksom på meddelelse fra spildevandsforsyningen om dette.
• Du skal medbringe egne rengjorte vanddunke til at fylde vand ved vandværkets vandpost.
• Hjælpe dine medborgere, som ikke selv kan bære eller hente vanddunke.
• Hvis du er erhvervskunde, er du selv er ansvarlige for at sikre et tilstrækkeligt lager i form af tankkapacitet til minimum tre dages forbrug.
• Følg de generelle vejledninger fra myndighederne.